Donationer til velgørende organisationer er gebyrfri
Da MobilePay startede i 2013, var mange godgørende organisationer tiltagende ramt af, at borgerne ikke længere havde kontanter på sig. Det var et stigende problem ved fx husstandsindsamlinger.
For at imødekomme udfordringen besluttede vi, at vores populære løsning MyShop skulle være gratis for de NGO’er, der lever op til vores kriterier. Det gælder stadig den dag i dag. Det er vores bidrag til at skabe en bedre verden for mennesker i nød eller livstruende situationer.
Lever jeres NGO op til vores kriterier, betyder det, at I ikke skal betale transaktionsgebyr for MyShop. Det samme gælder landets patientforeninger.
Med MobilePay kan alle støtte din gode sag, også selvom de ikke har kontanter på sig.
Få et MyShop-nummer og opret selv nye numre til forskellige indsamlingsområder.
Kom hurtigt i gang og få automatisk de donerede beløb overført til din organisations konto.
Andre NGO'er med MobilePay
























Så nemt donerer brugerne penge med MobilePay
Åbn MobilePay
Indtast beløbet
Indtast et MyShop-nummer på indsamlingsbøssen
Godkend donationen med et swipe
Pris
0 kr. pr transaktion
Pris
0,00kr.
MobilePay MyShop er gebyrfrit, hvis I lever op til kriterierne om bl.a. at indsamle til velgørende formål, er på Skattestyrelsens liste og opfylder Indsamlingslovens krav. MyShop er også gebyrfrit for patientforeninger under visse betingelser.

Regler for transaktions- og abonnementsfritagelse for velgørende organisationer
Velgørende organisationer, som benytter MyShop, tilbydes i særlige tilfælde transaktions- og abonnementsfritagelse. Kravene er:
- Organisationen skal være på Skats liste LL§8A (ligningsloven) og samtidig have som sit væsentligste formål at samle ind til velgørende aktiviteter rettet mod at hjælpe mennesker i udsatte livssituationer, kritisk sygdom eller egentlig nød. Bemærk, at mindre patientforeninger, som ikke kan blive omfattet af paragraf 8A, dog også er berettiget til transaktions- og abonnementsfritagelse, hvis de lever op til de øvrige betingelser.
- Organisationen skal donere de indsamlede midler udenfor egen organisations kreds og medlemmer.
- Organisationen skal kunne dokumentere indsamlingstilladelse fra Indsamlingsnævnet, med mindre at Indsamlingsnævnet skønner, at det er unødvendigt.
- Yderen må ikke få nogen modydelse til gengæld for støtten. Varehandel er med andre ord ikke omfattet. Der skal typisk være tale om indsamlinger svarende til den klassiske raslebøsse.
Kontakt MobilePay Erhverv her og hør om vilkårene samt muligheden for transaktions- og abonnementsfritagelse.
Har du spørgsmål?
MobilePay MyShop er en nem måde at betale og modtage donationer til indsamlinger
MobilePay MyShop er vores mest simple MobilePay-løsning til erhverv og velgørende organisationer. Det er en mobilbetalingsløsning, der gør det nemt at modtage donationer, også selvom folk ikke har kontanter på sig. Betalingen sker via et MyShop-nummer.
Kræver ingen SIM-kort
Med MobilePay til din velgørende organisation bliver det nemt både at modtage og håndtere mobildonationer. Du opretter dig online, og så er du klar til at modtage betaling kort tid efter. Når du opretter dig, får du et MyShop-nummer, som du modtager donationerne på. Nummeret er ikke knyttet til en telefon eller et SIM-kort. Har du flere indsamlingsområder eller butikker, kan du oprette alle de numre, du har brug for. Hvis du har en butik, og du har en mobil i butikken, kan du også vælge at bruge MobilePay MyShop-appen som terminal. Så kan du modtage kontaktløs mobilbetaling uden at investere i dyre terminaler.
Du kan downloade MyShop-appen i Google Play eller AppStore. Med appen får du fuldt overblik over dine donationer.
Nem administration
Du får også adgang til MobilePay-portalen, hvorfra du kan få overblik over alle dine MobilePay-donationer. Via portalen kan du selv oprette nye betalingssteder, og på mobilepay.dk kan du også skabe dine egne QR-koder, som du kan bruge til indsamlinger eller hænge op i din butik. Dine donationer med MobilePay MyShop bliver automatisk overført til din bankkonto, uanset hvor du har konto.