Hvad er en box?

Du kan samle penge ind via en box. Det er en funktion i appen, der gør det nemt at oprette en fælleskasse. Du kan bruge det til at samle penge ind til fx en klassetur, polterabend, rejse eller barnedåb. 

Når du opretter en box, får den automatisk sit eget ID, som andre MobilePay-brugere nemt kan overføre penge til. Boxen er baseret på elektroniske penge, hvilket betyder, at pengene står i appen. Med andre ord bliver de penge, der bliver samlet i en box, altså ikke automatisk overført til din bankkonto, som det ellers er tilfældet, når du modtager penge fra en ven. Penge, der indsættes i en box, omveksles automatisk til elektroniske penge. Du kan nemt se, hvem der har indbetalt, og hvor meget de har indbetalt i boxens oversigt i appen. 

Når det er tid til at bruge de penge, der er samlet i boxen, har du to muligheder: 

  1. Vælg box som betalingsmetode, når du vil betale i appen (det bliver vist som en betalingsmulighed sammen med din bankkonto og betalingskort, der er knyttet til appen). 
  2. Overfør pengene til din egen bankkonto, som er tilknyttet din MobilePay-aftale. 

Læs mere om beløbsgrænser i appen under ‘Grupper’ > Tryk på en aktiv box > Tryk på de tre prikker i højre hjørne > Tryk på indstillinger eller bare lige her.  

Hvad koster det at samle penge ind i en box? 
Det er gratis at oprette en en box, og det er gratis at samle de første 999 kroner ind til boxen.  
 
Når der i alt er indbetalt 1.000 kroner i en box, bliver der opkrævet et gebyr på 19 kroner. Når boxen har modtaget de næste 1.000 kroner, koster det igen 19 kroner, osv. Det er uafhængigt af saldoen i boxen i øvrigt. Vi trækker automatisk gebyret fra de penge, der er samlet i boxen. 
 
OBS! Box må kun bruges af private brugere til private formål. Du må ikke bruge den til erhvervsmæssige eller organisatoriske formål, som fx til salg af produkter eller tjenester samt indsamling af penge til organisationer gennem fundraising eller lignende. 

 

Andre spørgsmål om Saml penge ind

Hjalp denne information?

Fandt du ikke den hjælp, du ledte efter på hjemmesiden? Fortæl os, hvad du synes, der mangler, så vi kan få det med her på siden. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.

Godt at høre.

Tak for din feedback. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.

Der er desværre sket en fejl.