Hvordan hjælper jeg, som kasse- eller terminalleverandør, mine kunder med at oprette/installere QR-koder?
Som kasse- eller terminalleverandør eller leverandør af automater med en integration til MobilePay Point of Sale version 10 kan du tilbyde dine kunder at acceptere MobilePay-betaling via en QR-kode, som kan vises fysisk eller digitalt.
Læs mere om MobilePay Point of Sale på vores partner-site
Du kan vælge selv at generere Beacon ID’er eller lade os gøre det:
- A. I modsætning til MobilePay PoS API v8 behøver du ikke længere at bede os om PoS Unit ID’er. De er erstattet af Beacon ID’er, som du selv kan generere.
Det er især en fordel, hvis dine kunder skal vise QR-koden digitalt (se mere om godkendte standarder nedenfor). - B. Hvis dine kunder skal vise QR-koden på et klistermærke, kan du bestille klistermærker via vores trykkeris webshop. Vi har lavet en aftale med vores trykkeri om, at de leverer en god kvalitet klistermærker til en god pris.
I webshoppen kan du bestille:
1. Klistermærker med QR-koder baseret på Beacon ID'er, som vi genererer
Så skal du bare vælge det antal klistermærker, du har brug for – vi genererer Beacon-id'erne og QR-koderne som en del af ordren.
Jo flere klistermærker, du bestiller ad gangen, jo billigere er det per klistermærke. Vi anbefaler derfor, at du bestiller mange klistermærker ad gangen og distribuerer klistermærkerne som en del af udrulningen. Du kan dog også bestille klistermærker til en specifik kunde og få klistermærkerne leveret direkte til kunden (hvis I har en aftale om det).
2. Klistermærker med QR-koder baseret på Beacon ID'er, som du allerede har genereret
Du kan uploade en liste med Beacon-id'er, du har genereret, når du bestiller. Vi anbefaler derefter, at du distribuerer klistermærkerne til kunderne, inden du linker Beacon ID'erne til de specifikke kasseapparater. Ellers er der meget logistik i forbindelse med distributionen af klistermærker.
Ligesom hvis vi genererer Beacon ID’erne, kan du også vælge at bestille klistermærker til en specifik kunde og få klistermærkerne leveret direkte til kunden (hvis I har en aftale om det).
Godkendte standarder for Beacon ID’er
Beacon ID'er i MobilePay PoS API v10 følger GUID-standarden. Bemærk, vi understøtter GUID med 32 hexadecimale tal og 4 bindestreger.
Eksempel: a563a76e-5bd5-4697-9160-0167fcc72901
Hvis du allerede har 15-cifrede id’er, kan du også genbruge dem.
Url-skabelonen for QR-koden ser sådan ud:
mobilepaypos://pos?id=BEACONID&source=qr
Du erstatter BEACONID med dit 36-tegn lange Beacon ID(32 hexadecimale tal og 4 dashes) for at generere koden.
Se flere spørgsmål og svar nedenfor under 'Relaterede spørgsmål'.
Undgå kompleks logistik
En væsentlig del af fleksibiliteten er bl.a., at QR-koden let kan aktiveres og deaktiveres via et API-kald. Og den optimale løsning er, at du eller dine kunder kan gøre det ude hos kunden, så I hurtigt kan erstatte en QR-kode (et klistermærke eller et skilt) med en ny, hvis I har brug for det.
Hvis dine systemer understøtter det, anbefaler vi, at du sætter klistermærker eller skilte op, før du knytter QR-koderne til de specifikke kasselinjer. Det betyder nemlig, at du kan frit distribuere skiltene/klistermærkerne uden at skulle tænke på, hvilke skilte (QR-koder), der hører til hvilke kasselinjer.
Det gør logistikken med distribution af skilte/klistermærker væsentligt lettere, end hvis du har knyttet QR-koden til kasselinjen, inden du distribuerer skiltene.
Vi hjælper som sagt med at generere de Beacon-ID’er, du har brug for som en del af skilte-produktionen.
Relaterede spørgsmål
Andre spørgsmål om Kom i gang
Hjalp denne information?
Fandt du ikke den hjælp, du ledte efter på hjemmesiden? Fortæl os, hvad du synes, der mangler, så vi kan få det med her på siden. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.
Godt at høre.
Tak for din feedback. Husk, vi har ikke mulighed for at svare på det, du skriver i feedback-feltet.
Der er desværre sket en fejl.