Chikane, stalking eller trusler

Vi tager afstand fra al form for chikane, stalking eller trusler gennem vores app. Her på siden kan du få råd om hjælp, hvis du er udsat for chikane.

Vi tager afstand fra al form for chikane

MobilePay tager afstand fra al form for chikane, stalking eller trusler. Vores betingelser siger, at det er forbudt at bruge vores app til chikane ved beskeder, når man laver en betaling.

Hvis du oplever at blive udsat for chikane er her vores hjælp og gode råd:

  1. Meld chikanen til politiet, så en egentlig efterforskning kan sættes i gang. Meld det også til MobilePay-supporten på telefon 45144447.
  2. Ved en hændelse giver vi straks den chikanerende eller truende bruger en advarsel. Ved gentagelse blokerer vi personen. Ved grove hændelser gør vi det akut. Ofte er en advarsel dog nok, fordi de fleste brugere frygter at miste MobilePay.
  3. Modtager du anstødelige fotos gennem en betaling fra en chikanerende person, så har vi sørget for, at du nemt kan fjerne det. 1) Klik Aktiviteter. 2) Klik på den transaktion, hvor det anstødelige billede ligger. 3)Vælg Menu. 4) Vælg ”Skjul billede fra regning”.
  4. Vi er pr. 1. november 2022 blevet godkendt af EU Kommissionen til at fusionere med norske Vipps. Det næste år vil gå med en omfattende samling af alle vores løsninger og data på en fælles IT platform. I den proces har vi besluttet at lave en blokeringsfunktion for alle MobilePay-brugere i både Danmark og Finland. Den forventes klar ved udgangen af 2023 eller tidligt i 2024. Mere om det senere.

 

 

Læs mere om din sikkerhed med MobilePay