Indsigt og udsyn 2024
Sikke et år vi har haft! Det ville vi gerne fortælle lidt mere om og besluttede derfor at stifte en rapport. Den har vi døbt Indsigt og udsyn, og du kan læse den lige her 👇

Hej! Og godt nytår 🎉
Du har måske ikke opdaget det, men i MobilePays kulisser har der været mere end turbo på. Særligt da vi arbejdede i døgndrift op til den 12. marts: Dagen, hvor danskerne vågnede op til et nyt MobilePay. Efter 10 år fik din app (som du måske opdagede) et nyt design. I ved, en helt ny plantegning, ommøblering og nye rum bag nye døre. Nogen elsker det, andre er ikke lige så glade for det, men sådan er det som bekendt med nyt – vi er bare taknemlige for, at I stadig er her 🫶 Derudover har året i din app budt på comebacks til gamle kendinge, grænsebrydende nyheder og generationsskel, der kan måles på Richterskalaen. Lad os sammen kigge lidt tilbage 👇


4 hurtige om 2024
Vi rundede 4,6 millioner brugere – og det selvom hver 10. dansker over 13 år stadig ikke har MobilePay. Hvaaa’, kender du nogen? 👀
I oprettede 437.724 boxe og gjorde således indsamlingerne til klassekassen, studieturen og sodavandsordningen meget, meget nemmere 👏
Der var mest myldretid i MobilePay på fredage klokken lidt over 16. Var det fredagsstemningen, der gjorde, at swipet sad ekstraordinært løst? 😏
April blev den vådeste måned i 2024. Og så kom der sol og varme i maj, som blev måneden, hvor I sendte flest penge med MobilePay. Vi siger ikke, der er en sammenhæng der, men … det er klart sjovere at sende penge, når himlen er blå, og man lige har fået feriepenge 😎


New year, new MobilePay
Da I vågnede den 12. marts og opdagede, at MobilePay havde fået en makeover, var I 225.000 brugere, der sendte 10 kroner eller mindre. Ja, 134.000 af jer sendte slet og ret en enkelt krone afsted den tirsdag 👑 Hvad gik det lige ud på? Skulle I se, om vi stadig virkede? 😎 Vi håber, I blev bekræftet i, at det gjorde vi selvfølgelig.



Og prisen for årets comeback går til ... 🥁
... at dele udgifter i en gruppe
Der er nemlig en hel del, der tyder på, at I virkelig havde savnet WeShare. For med makeoveren kom også årets comeback 🎉 Og det er så her, at vi ikke behøver fortælle jer, at I igen kan oprette en gruppe, tilføje alle jeres venner og dele udgifter, for det har I tydeligvis helt styr på 🔥 I oprettede nemlig intet mindre end 313.537 grupper i løbet af sidste år. Boom, comeback’s back, alright!


En byge af julegaveregn
Der er to mærkedage, vi altid ser frem til i løbet af et kalenderår. Juleaften og din fødselsdag. Den sidste kommer vi tilbage til lidt længere nede. For helt ærligt – hvem elsker ikke at få gaver?
Den 24. december blev der over en halv million gange sendt penge til en forventningsfuld sjæl tålmodigt placeret et sted rundt om juletræet. Og hver 10. gang var pengene tilmed pakket flot ind i digitalt gavepapir 🎁


Når I ikke ønskede jer penge, ønskede I jer ...
🎧 AirPods
🎮 PlayStation 5
🛏️ Sengetøj
⌚️ Smartwatch
🎤 Koncertbilletter


Tillykke med MobilePay-dagen!
I 2024 modtog hver 4. dansker penge med MobilePay på deres fødselsdag. Chancen for, at du var en af dem, var størst, hvis du fyldte 18 år, og mindst, hvis du rundede 99 år. Så hvis du er født i 2007, får du altså også med relativt stor sandsynlighed en glædelig overraskelse i din app på din fødselsdag i år 💰 Så husk at holde øje!
DM i MobilePay 2024 - NU bli’r det spændende! Vi ved det, vi ved det ... Vi kan risikere at skære Danmark over på midten med det her mesterskab. Men vi tager chancen. Tillykke til de fem ... fire vindere 🏆
Aarhus
Hvem sendte penge flest gange? Swipet var allervarmest blandt århusianerne, som hver sendte penge gennemsnitligt 66 gange i løbet af 2024. Vi kender ikke hele forklaringen, men vi kan bare sige, at dem, der udvikler MobilePay-appen, sidder i lige præcis Aarhus. Er der tale om et inside job? 🕵️
Ishøj
Hvem sendte samlet flest penge? Listen over dem, der samlet sendte flest penge i løbet af hele 2024, blev toppet af brugerne fra Ishøj. Hva’ så, Ishøj? Skal vi ses lidt oftere i 2025? 😏
Sønderborg
Hvem lavede flest indbetalinger til en box? Det gjorde sønderborgenserne. Tillykke, I har hermed vundet prisen for at være de mest fællesskabsorienterede MobilePay-brugere i Kongeriget Danmark. Det skal da fejres med æ godt, gammeldags synnejysk kagebord! 🍰
Vallensbæk
Hvem sendte de højeste beløb afsted? Vallensbæk toppede listen med at swipe gennemsnitligt 489 kroner afsted i 2024. Altså, vi har hørt, de også bliver kaldt “Vestegnens Hellerup” … Nogen, der ved noget? 👀
Aarhus
Hvem indkasserede oftest penge efter at ha’ anmodet? Det gjorde Aarhus, men den her gang tror vi ikke, det har noget med MobilePays kontor i byen at gøre. Vi tror slet og ret, at århusianerne er godhjertede, og at deres venner er pligtopfyldende. 2024 var et godt år at være århusianer i! ❤️
Prisen for årets mest fællesskabsorienterede MobilePay-brugere går til sønderborgenserne 🏆
MobileSlay
Vi har talt meget om Generation Z (den unge generation mellem 13-27 år) i året, der er gået. Om deres arbejdsmoral, om deres mentale sundhed, om deres sociale medievaner. Nu skal vi snakke lidt om deres MobilePay-vaner 💰 For hvis du er generation Z’er, swiper du mere end alle andre generationer. Mere præcist hver 4. dag. Du er altså ikke bare generation Z, du er også en del af MobileSlay-generationen 😎


Voksenpenge
Okay, så vores yngste brugere er de mest aktive. Så skulle man jo tro, at den følgende generation var de næstmest aktive og så videre og så videre … ik’? Men nej. Generation X (de 44-59-årige) havde de brugere, der swipede næstmest i 2024. Nu skal vi jo ikke kloge os på, hvad det kan skyldes, men måskeee deres børn fra MobileSlay-generationen er flyttet hjemmefra, så de kan udleve deres anden ungdom 🍸


Grænsebrydende betaling
I år kunne du for første gange sende penge med MobilePay til personer uden for Danmark. Og det må siges at have været et godt år for den danske økonomi, for der blev sendt flere penge til danskere fra udlandet, end vi danskere sendte ud af landet. 🎉Danmark, Danmark, Danmark, Danmark!🎉

