5. november 2020

Næsten halvdelen af danskerne kan nu tilføje deres favoritkonti til MobilePay

Fra i dag kan Danske Banks privatkunder tilknytte op til 10 kort og konti til MobilePay, fx budget- eller opsparingskontoen. Herfra kan MobilePay trække pengene, når kundernes faste betalinger eller regninger skal klares. Tidligere har Nordea og en række mindre pengeinstitutter også koblet sig på.

Tilknyt din Danske Bank konto i MobilePay

Næsten halvdelen af danskerne har nu adgang til – ligesom med Betalingsservice - at tilknytte nøjagtigt den personlige bankkonto, de ønsker, til deres faste betalinger eller regninger. Herfra klarer MobilePay resten. MobilePay trækker pengene og sikrer, at betalingen klares til tiden.

MobilePays løsninger til faste betalinger og regninger bliver dermed endnu nemmere og smartere at benytte for Danske Banks 1,4 mio. privatkunder. Tidligere på året blev de forbedrede løsninger også tilgængelige for Nordeas danske kunder samt for kunder hos seks mindre pengeinstitutter under udviklingscentralen SDC.

Markedets mest brugervenlige løsning til betalingsaftaler og regninger

Det betyder, at alle disse bankers kunder nu kan betale regninger og abonnementer med MobilePay direkte fra fx budgetkontoen. Tidligere skulle betalingen ske fra et betalingskort. Kunderne slipper samtidig for manuelt at skulle flytte penge rundt mellem forskellige betalingskort og konti i netbanken. De kan også glæde dig over, at kontoen fortsætter, selvom kortet udløber.

”Den automatiske opkobling af fx budgetkontoen var den sidste manglende brik i puslespillet hos MobilePay. Nu er den på plads. Dermed leverer MobilePay markedets mest brugervenlige løsning til betalingsaftaler og regninger,” siger Claus Bunkenborg, direktør for MobilePay.

Sådan skal kunden gøre

Bankkunderne tilknytter deres bankkonti til MobilePay ved at åbne appen og gå ind under menupunktet ’Konti & Kort’. Her kan både konti og kort nemt tilføjes.

Læs mere om hvordan du tilknytter konti i MobilePay

De øvrige danske MobilePay-partnerbanker ventes at følge senere i år eller næste år.

Claus Bunkenborg, CEO at MobilePay
Med brugernes mulighed for at tilknytte bankkonti i MobilePay venter vi yderligere vækst i antallet af virksomheder, som udbyder MobilePay betalingsaftaler og MobilePay regningsbetaling.

Claus Bunkenborg
Direktør for MobilePay

Vækst i antallet af virksomheder, som udbyder MobilePay betalingsaftaler

MobilePays løsning til faste betalinger benyttes i dag af over 300.000 danskere. Man kan i appen finde en stribe kendte virksomheder, som giver danskerne adgang til nem automatisk fast betaling. Det gælder fx ase, mobilselskabet 3, Berlingske, Alka Forsikring, Next Forsikring, Tivoli, Dansk Metal, Urban Gym, SEAS-NVE, Dating.dk, Luxplus, BT, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, Unicef samt en lang række kommuner og nødhjælpsorganisationer.

”Med brugernes mulighed for at tilknytte bankkonti i MobilePay venter vi yderligere vækst i antallet af virksomheder, som udbyder MobilePay betalingsaftaler og MobilePay regningsbetaling. Ligeledes venter vi, at antallet af brugere af disse løsninger vil tage yderligere kraftig fart,” siger Claus Bunkenborg, direktør for MobilePay.

Er du virksomhed? Læs mere om betalingsaftaler og fakturering med MobilePay