På hold med kærligheden
I MobilePay mener vi, at alle har ret til at elske den, de vil, uden diskrimination

I MobilePay mener vi, at alle har ret til at elske den, de vil, uden diskrimination Hos os er du velkommen uanset baggrund, oprindelse, kønsidentitet eller seksuel orientering. Det er ikke bare flotte ord og skåltaler, men en grundlæggende del af, hvem vi er. Som virksomhed hepper vi på store og små initiativer, der gør verden mere inkluderende, og Pride er et af de vigtigste.
For friheden til at elske og til at være sig selv er stadig ikke en selvfølge alle steder – tværtimod er den under stadig større pres mange steder i verden. Det minder os om, at indsatsen for inklusion er værd at kæmpe for og fejre.
Derfor hejser vi stolt regnbueflaget digitalt i august (vi har ikke en fysisk flagstang, så et rigtigt flag er ikke en mulighed). Hver gang du åbner MobilePay i denne måned, dukker regnbuen op som loader-ikon. Og hvis du skal sende en gave til nogen i august, så kan du vælge at pakke den ind i et af de tre digitale gavepapirer med Pride-tema, som vi sælger. Indtægterne fra salget af dem går ubeskåret til at støtte arbejdet i landsforeningen LGBT+ Danmark, der siden 1948 har arbejdet for, at alle kan leve deres liv i fuld overensstemmelse med deres identitet gennem rettigheder, trygge fællesskaber og social forandring - lokalt, nationalt og globalt.
Som noget nyt kan du også vælge et Pride-tema i MobilePay - slå temaet til under fanen “Me” hvor du klikker på tandhjulet øverst til højre.
Happy Pride 🌈