I den kommende periode vil der være ændrede åbningstider i vores Customer Support. Læs mere her.

 

Lynhurtig integration til stærke betalingsløsninger

Integratoren FarPay gør det hurtigt og nemt for virksomheder at tilbyde MobilePay Subscriptions og MobilePay Invoice. Dermed kan virksomheden reducere sine omkostninger og give kunderne markedets bedste og mest moderne betalingsoplevelse.

Betalingsløsninger kan være tidskrævende og lidt komplicerede at integrere i en virksomheds økonomisystem. Integratoren FarPay har pakket al kompleksiteten sammen i en unik løsning, så virksomheder teoretisk set kan koble sig på MobilePay til både fakturaer og gentagne betalinger på 10 minutter.
Portræt foto - FarPay
Hvis virksomheden ikke behøver særskilt udvikling, kan vi koble den på MobilePay meget hurtigt. Erfaringsmæssigt tager det dog lidt længere kalendertid, måske et par uger. Men uanset hvad, så får virksomheden gennem os meget kort time to market og slipper samtidig for at binde egne IT-ressourcer i et MobilePay-udviklingsprojekt.

Samal Samuelsen
Direktør hos FarPay

MobilePay-løsninger vil få stigende udbredelse

FarPay har bygget sit koncept, så virksomheden i princippet kan ’æde’ alle slags filer og data fra kunderne. Det betyder, at FarPay også kan håndtere alle typer økonomisystemer samt virksomheder fra alle brancher. Man kan kort sagt møde enhver kunde på kundens egne præmisser.

”MobilePay Subscriptions og MobilePay Invoice er i mine øjne totalt overlegne løsninger på det danske marked, uanset om du ser på brugeroplevelse, fleksibilitet, pris eller teknisk setup. Kun forsigtighed og vaner gør, at MobilePay ikke har endnu større udbredelse. I fremtiden kommer vi til at se mange flere virksomheder benytte de to løsninger. Det faciliterer vi meget gerne,” siger Samal Samuelsen.

Han fremhæver også, at MobilePay Subscriptions og MobilePay Invoice er rene online løsninger, som gør det lettere for virksomhederne at ramme de yngre og mere moderne kunder, der er født digitale ”Vi får nye virksomhedskunder, alene fordi vi kan tilbyde integration af MobilePay,” siger Samal Samuelsen.