Du vil automatisk få tildelt dit første MyShop-nummer, når du opretter MobilePay MyShop til din virksomhed. Det er ikke muligt selv at vælge sit nummer – det bliver tildelt tilfældigt. Herefter har du mulighed for at oprette flere betalingssteder og dermed flere MyShop-numre, hvis du fx har flere butikker eller betalingssteder. Til hvert MyShop-nummer tilknytter du en konto, som betalingerne automatisk bliver overført til én gang om dagen. Det kan være den samme konto eller forskellige konti. De valgte konti skal være oprettet i egen bank i forvejen.