MobilePay spørgsmål og svar pr. 02.06.2020


Hvor meget kan jeg overføre med MobilePay?

Din beløbsgrænse afhænger af, hvordan du er identificeret i MobilePay (CPR-nummer, NemID, Billedidentifikation). Der findes både en daglig og en årlig grænse for, hvor mange penge du kan overføre. Jo bedre du er identificeret, desto flere penge kan du overføre.
Tjek din nuværende beløbsgrænse ved at logge ind i MobilePay-appen, klik på 'Menu' (nederst i højre hjørne), vælg indstillinger (tandhjulet) og vælg 'Beløbsgrænser'.
Bemærk, når du hæver din beløbsgrænse, kan du ikke sænke den igen.

CPR-nummer

NemID

Hvis du ønsker at være identificeret med NemID i MobilePay, kan du gøre det inde i MobilePay-appen under indstillinger (tandhjulet), klik herefter på 'Beløbsgrænser' og tilslut 'NemID'.

Bemærk, at vi beder dig identificere dig med NemID i MobilePay-appen, hvis du ikke er kunde i en af vores partnerbanker. Læs mere her. Har du ikke NemID, hvis du fx er under 15 år, og ønsker du at forhøje den årlige beløbsgrænse, skal du kontakte vores support på 45 144 447.

 

Billedlegitimation (fuldt identificeret)

Bemærk. 300.000 kr. årligt er den højest mulige beløbsgrænse.

Hvis du ønsker at være identificeret med billedelegitimation i MobilePay, kan du gøre det i MobilePay-appen under 'Menu' og indstillinger (tandhjulet). Klik på 'Beløbsgrænser' og klik derefter 'Fortsæt'. Klik 'Fortsæt' på siden 'Forhøj til...' Årlig beløbsgrænse 300.000 kr. Du skal herefter scanne dokumenter til identifikation.

Bemærk. Det er vigtigt at du scanner dokumenter til identifikation. Du modtager en sms fra MobilePay, når dokumenterne er blevet behandlet. Der kan gå op til 5 hverdage.

Din beløbsgrænse nulstilles automatisk hvert år d. 1. januar.

 

Når du handler på nettet

Handler du med MobilePay i online-butikker, er der ingen beløbsgrænser, hverken daglige eller årlige, uanset hvordan du er identificeret.
Bemærk. Hvis du er erhvervsdrivende og ønsker at tilbyde dine kunder betaling med MobilePay, kan du lave en MobilePay MyShop-aftale. Se mere om MobilePay til erhverv.